50 Det lykkelige valg
slaa stemningen. Ja, dette høres jo formelig ud, som om jeg bestiller udmerkelser for mig selv. Det er en absurd tanke. Og saa som det vilde ligne mig. Hvaha . .
AUGUSTA (i samme tone). Ja akkurat.
CELIUS. Ja ikke sandt. (De ler begge hjertelig.)
FRU LAVINIA. Her er det muntert. Goddag igjen, frøken Sperling. Jeg kan hilse Dem fra Deres fætter. Jeg kommer netop fra en telefonsamtale med ham.
AUGUSTA. De skal vist ikke hilse mig, fru Celius.
CELIUS. Hvad kan egentlig du og doktor Onsø ha at telefonere om?
FRU LAVINIA. Vi er meningsfæller ligesom frøken Sperling og du.
CELIUS. Meningsfælle af en mand som aldrig har ejd en alvorlig Mening.
FRU LAVINIA. Desto bedre gaar vi i takt. Han ringte forresten op for at høre om du var hjemme.
AUGUSTA. Han vilde da vel ikke hid i frokosten?
FRU LAVINIA. Det vilde moret ham at træffe Barkeland, sa han.
CELIUS. Jeg indbyder ikke en mand, for hvem intet er hellig.
FRU LAVINIA. Det sa jeg ogsaa til ham. Jeg sa, jeg antog du var bange for hans sarkasmer.
CELIUS. Jeg er ikke bange for ham eller nogen. Men jeg vælger selv mine gjester.
FRU LAVINIA. Ja jeg vilde ikke valgt Fingalsen.
CELIUS. Jeg har ingenting at tale med doktor Onsø om. Han er mig et usympatisk menneske, det har jeg aldrig lagt skjul paa og agter heller ikke at gjøre det. Man kan respektere ærlige og overbeviste modstandere —
