Det lykkelige valg 49
CELIUS (utaalmodig). Har De glemt, at valgdagen falder paa min fødselsdag, frøken Sperling?
AUGUSTA. Ja hvor har jeg mine tanker henne? Den femtende september. Det er alt iovermorgen. Saa blir borgergaven først og fremst et godt valg.
CELIUS. Det vilde være en taktisk fejl at opsætte alt til over valget. Da er det hele jo afgjort, og den moralske virkning paa gemytterne vilde bli virkningsløs . . ja forstaa mig ret . . den opstemmende appel i en umiddelbar hyldning vilde ikke komme valget tilgode.
AUGUSTA. Der kan De se hvor kort vi andre tænker. I dette har De jo indlysende ret.
CELIUS. Nu kjender De mig saa godt, frøken Sperling . . . De er kanske det eneste menneske, som kjender mig saa tilbunds, at De ikke opfatter dette som nogen personlig forfængelighed.
AUGUSTA. Kjære Celius, behøver jeg at forsikre —?
CELIUS. Nej nej. Det hele er for mig bare et taktisk spørsmaal. Arrangementet overlader jeg helt og holdent til Dem og mine andre gode venner. Det vigtigste er, at det føjer sig saa-at-si af sig selv og faar et præg af ligefrem, uskrømtet hjertelighed.
AUGUSTA. Gik det an, at vi indleded dagen med koralmusik fra kirketaarnet?
CELIUS. De sir noget. Men mon det ikke vilde støde enkelte? Og desuden staar pastor Feltman mig saa fjernt. Nej — alt vel overvejet, sløjfer vi koralerne. Men et digt derimod i «Fremtidsvennen» foruden Øjvind Holts artikel.
AUGUSTA. Ja, et digt. Det fik bli af Sommerblom. For han har virkelig en aare.
CELIUS. Han har en festlig aare, men den fik selvfølgelig rinde anonymt. Han er ikke det heldigste nummer i det borgerlige liv. Men han kan an- 4 – Det lykkelige valg.
