46 Det lykkelige valg
at diskutere den politiske taktik. Desto uheldigere er det, at vi begik den fejl ved frokosten.
FRU LAVINIA. Hvorfor bad du ham da?
CELIUS. Han var ikke til at undgaa. Men desuden er der en ting til, og det er dig.
FRU LAVINIA. Mig?
CELIUS. Ja, det er dig, Lavinia. De lag af befolkningen, som har Fingalsen til tillidsmand — de troende altsaa, de tror ikke paa vor demokratiske oprigtighed. De er skeptiske. For dem er og blir vi overklasse. Og det skulde ikke du understrege.
FRU LAVINIA. Hvad er det du mener?
OELIUS. Jeg behøver ikke at gaa længer end til den kjolen, du har paa dig. Den slutter glat og trangt om dine former. Den virker udfordrende.
FRU LAVINIA. Den har da vel aldrig udfordret Fingalsens slette lidenskaber?
CELIUS. Jeg vil minde dig om, at du har en voxen datter.
FRU LAVINIA. Forhaabentlig behøver ingen af os at klæ sig i sæk og aske for at faa dig valgt.
CELIUS. Det er vor demokratiske pligt at mildne og udjevne klasseforskjellen. Og den pligten paalægger ogsaa dig visse ofre.
FRU LAVINIA. Jeg synes det er stort offer nok at sidde tilbords med en kavaler som Fingalsen. Jeg spurte til og med efter hans kone.
CELIUS. Fingalsen er enkemand.
FRU LAVINIA. Naaja. Frøken Sperling har ialfald et oprigtig demokratisk sindelag. Og hun er da slet og ret nok.
CELIUS. Du kan ikke taale hende. Hun er i mine øjne er meget fremragende kvinde.