Det lykkelige valg 45
CELIUS. Det vilde være naturstridig. Din plads er i hjemmet.
FRU LAVINIA. Det var dine gamle modstanderes mest forhaanede argument.
CELIUS. Det blir ialfald ikke tale om nogen kvindelig repræsentant fra denne byen i min levetid. I principet har jeg selvfølgelig minst af alle noget imod det, men kravet vil ikke melde sig i en overskuelig fremtid.
FRU LAVINIA. Jeg trodde frøken Sperling var udset til varamand.
CELIUS. Det var paa tale. Og det vilde unægtelig tat sig godt ud. Men frøken Sperling faar resignere. Vi maa række en haand til de troende. Det blir Fingalsen.
FRU LAVINIA. Fingalsen og atter Fingalsen. Men hvordan skal jeg forstaa det? Du har da bestandig været imod det sneversyn og den anmassende aandsfattigdom hos de menneskene. Du har da bestandig efter fattig lejlighed været et verdens barn.
CELIUS. I politiken, min ven, er det desværre ikke den snorrette linje som fører til maalet.
FRU LAVINIA. Men du kan da ikke svigte din overbevisning for at bli valgt?
CELIUS. Jeg svigter ikke min overbevisning. Hvem har sagt noget sligt sludder? Jeg bare, om du vil, opsætter min overbevisning. Jeg lar min overbevisning træde lidt i baggrunden, indtil der atter blir brug for den.
FRU LAVINIA. Du snakker prisværdig aabent. Har Fingalsen og de troende greje paa, at det er dit standpunkt?
CELIUS. Fingalsen er — ja lad mig ikke bruge et odiøst udtryk som fanatiker. Men han lever ialfald i en snever idékreds. Med ham nytter det ikke
