20 Det lykkelige valg
stavelig uden papirer. Jeg ser ham bestandig for mig saan – – med venstre haand paa hoften, i syttendemajstilling, skuende ud over naturen og folkelivet, og naar han saa begynder: Norske kvinder og mænd – saa er det, ja saa er det lydløst. Et foredrag uden plet eller lyde. Har De, Fingalsen, hørt Celius i stortinget?
FINGALSEN. Ja. Han fylder vist efter menneskelige maal sin plads.
SOMMERBLOM. Om han fylder! Tror De, Fingalsen, paa en forudbestemmelse?
FINGALSEN. Jeg tror paa Herren jeg, Sommerblom, og holder mig til hannem.
SOMMERBLOM. Den mand er undfanget og født til stortingsmand. Han er sendt ind i denne verden med paaklæbet adresse: Til stortinget. Næringskomité no. 1. Og om det utænkelige og umulige skulde ske, at han brød ud derfra og søgte tilflugt og hvile i privatlivet, saa maatte hundrede hænder staa parat til at gribe ham og slæbe ham ind i stortinget igjen. (Tripper i sin iver i gummiskoene.) Ja skam forlade mig – – undskyld, jeg mente: Punktum. Dixi.
FINGALSEN. Det er vist ingen fare for, at Celius skulde nægte at modta valg. De har da ikke hørt nogen rygter om det, Sommerblom?
SOMMERBLOM. Nej. Det vilde da ogsaa være –
FINGALSEN. – et altfor følelig tab ja. Enda det er jo saa, at alle kan erstattes, for ingen er fuldkommen. Jeg har heller ikke hørt noget andet end rent løse forlydender. Det heder sig, at han har betænkeligheder ved det nye programmet. Og programmet, det blir mere og mere demokratisk for hvert valg det, Sommerblom. De skal bli kjørt stramt storfolkene tilslut.
SOMMERBLOM. Men Celius er da vel endelig demokraten over alle demokrater.
