104 Det lykkelige valg
CELIUS (med møje behersket). Aner du rækkevidden af det du selv sir?
FRU LAVINIA. Ja rækkevidden er den, at der er forskjel paa en kæmner og en stortingsmand.
CELIUS (rejser sig). Jeg erklærer det her for dig paa denne den bitreste dag i mit liv: havde jeg kunnet forudse, at demokratiets ædelmodige krav paa lige politiske og sociale rettigheder for kvinder og mænd, i en overskuelig fremtid vilde ført til en saa uhyrlig konsekvens som dig, saa havde jeg heller revet mine papirer istykker — (han river over det han holder i haanden) end holdt nogen af mine store taler. Er jeg klar? Er jeg tydelig?
FRU LAVINIA. Ja du er ikke til at misforstaa. Men du staar jo og river istykker skilsmisseansøgningen.
CELIUS (desperat, med halvkvalt stemme). Saa limer jeg den sammen igjen med mine taarer. (Døren til haven gaar op, og i det fjerne høres patriotisk musik. Øjvind Holt og Pauline ind.)
FRU LAVINIA. Hør!
HOLT (lukker døren). Nu ordnet folketoget sig. Gratulerer, svigermor.
CELIUS. Der finds ingen svigermor for Dem her i huset.
PAULINE. Men papa da. Er du saaret?
CELIUS. Jeg er dødelig saaret. Men jeg behøver ingen bandager. (Slider servietten af sig og klasker den mod bordet.)
FRU LAVINIA. Ja her staar vi.
HOLT. Og snart vil hele haven fyldes.
FRU LAVINIA. Det blir værst for eplerne vore.
CELIUS. De falder ikke langt fra moderstammen.
PAULINE. Papa er vittig. Det er da et godt tegn, mama.
