Det lykkelige valg 103
ste grund er betydningsløse, fordi alt paa forhaand er afgjort i rygmargen, eller om det ikke er afgjort — (Pigen ind med en vaad serviet. Fru Lavinia slynger den turbanagtig om hans hode og fæster den med en sikkerhedsnaal Pigen ud.)
CELIUS. – saa afgjøres det ialfald ikke af argumenter, men af hundrede smaa omstændigheder, som, naar man har en øvet og fin tæft, merkes paa selve luften i salen. Jeg har mangfoldige gange paa en bestemt muggen gufs fra bondebænkene kunnet lugte nederlag for en betydningsfuld kulturbevilgning. Jeg vil idetheletat si saa stort ord, at aldrig har min politiske næse svigtet mig før (klagende) før nu, Lavinia.
FRU LAVINIA. Letter det ikke lidt i hodet, ven min?
CELIUS (aandsfraværende). Jo tak, det gjorde vist godt. (Atter lysvaaken.) Jeg kan ialfald se situationen i øjnene. Sæt at du . . tænk at det er jeg, som maa stirre den sandsynlighed ind i ansigtet — sæt at du kommer ind i militærkomiteen, Lavinia — dæmpet fortrolig) saa hold dig til Aflangrud. Kirkesanger Aflangrud. Saa er du paa den sikre siden i alle vitale arméspørsmaal. Stramt, stramt men ikke altfor stramt. Den demokratiske mellemvej mellem næsten noget og absolut intet . . For det gaar jeg ud fra som givet, at selv om du skylder dit valg en mildest talt tvetydig alliance, saa vil du ikke svigte —
FRU LAVINIA (opmerksom). Hvad vil jeg ikke svigte?
CELIUS. — den demokratiske tradition efter mig. Jeg skal ialfald raade og vejlede dig uden skygge af smaalig nag.
FRU LAVINIA. Særdeles tak, min ven, men jeg agter at være min egen raadgiver.
CELIUS (farer op). Hvaha?
FRU LAVINIA. For nu er det jeg som er Celius.
