Side:Kinck Spanske høstdøgn.djvu/82

Man kommer paa sin tur tilbake til Madrid, ikke bare fordi landets jernbane-net er ordnet med hensigt slik, for at hævde staden som uundgaaelig centrum; nei, man stanser der ogsaa paany. Der er noget hemmelighedsfuldt ved selve byen, som tvinger én tilbake; er det en asketisk trang, som farer i én efter at sokne det trøstesløse tilbunds i denne by, som laa der i skingrende høislettelys? Var det ogsaa noget slikt, som den graaveirs-eftermiddag nu sidst bragte mig nordpaa utenfor byen og ut paa en av høiderne? Landeveien fortsatte nordøstover, den laa i gul, bundløs elte og ret som en strek, bakke op, bakke ned som vore gamle bygdeveier. Indover til begge sider har teglverk skaaret sig ned i jordens mave, med lodrette vægger; kvinder vasser om der i det gule dike under aapen himmel, med skjørtet op til knæs, bærer sten og lægger i lag eller stiller paa kant til tørk. Længer østpaa ligger der vist en kirkegaard, for landeveien her er fuld av likfølger, saalangt øiet kan se. Det er nok en fattigkirkegaard med gratis jord, for byens hovedkirkegaarder ligger jo paa en helt anden kant. Ialfald er det fattigfolk, som begraver sine døde idag, og her er næsten ikke ekvipager at se; den dødes paarørende har spleiset til en charabank, og hvor de ikke har hat raad til det, er de klatret op til