Santa Maria la Blanca i Toledo, maurisk-gotisk blandingsstil («mudèjar»).
Noget bortimot slik maa Spaniens historie sees. Og her
mener jeg er den inderste forklaring paa, at det folk reddet
det dyre klenodium, evnen til tro: Racerne ligger side om side,
uformidlet, umenget, uudvisket. I den forstand er folket mer
race-rent end de fleste europæiske folk. Av den grund er det
ogsaa et «motsigelsernes folk», som det heter, eftersom race-elementer
har ordet hver sin tur. Men i kraft av denne art
racerenhed blev de ikke kræmmere. Og det blev deres styrke.
Men det blev ogsaa deres svakhed paa saa mange omraader;
de forstod f. eks. bare at utplyndre sine kolonier, men ikke
at utnytte dem. – De mistet tillike et gagnlig ferment i aandslivet.
Men samtidig bevarte de altsaa noget mot undergang, som idag er vel saa sjeldent som kommercielt geni: Midt mellem opblandede, raceløse kræmmerfolk bevarte de den oprindelige
