«… Torjus myste naasi!» … «Huij! …»
Julelass efter julelass — det soped forbi, som naar felen og dansen gik paa det vildeste i gamle stuer.
«… Fan brrrænne!» suste det; «… brrrænne! … brrr … huij!» …
Det hujed styggest udenfor præstegaarden — det kvikked paa prosten til helgen; — blev saa væk nordenfor svingen ind i moen; den slap dølevildskapen ud her syd, den lukked den ind igen der nord.
— — Fan til raat folkefærd! — —
Han sprang op paa sit værelse, tændte lampen, ledte frem Sallust; — han vilde videre, … læse til artium, læse sig ud av dalføret! — —
Han sad langt udover natten, nilæste. —
Med et suste det rundt om hodet — det var som en tæt sværm kom flyvende indover ham fra alle kanter. Han lytted — det slog ned i ham med rovfugl-kloens fart; han spratt i veiret, stod og stirred ind i lampen og skalv: — han saa det igen! tollekniver og tømte kagger … bidslerne som rykked vildt i blodige hestekæfter … de hvasse smæld under skarpskodde hover! — ja dette var raat folkefærd! — —
