Denne siden er godkjent
Han pikked sagte paa stueruten nord i moen. Det lugted røg av tømret og solstegt ør bark.
Der kom én ud paa stille fødder; de lyste hvidt i natten.
… Glad forundret hvisk! — hun hadde jaget hestehandleren for godt nu, sa hun; … nei, saa han var ikke forlovet! …
… Der heded ildsluer gennem hans aarer. Der rykked krampegraat gennem hans sener.
Der sænked sig saar helg over de to.
«Du er det lyseste lys i mit liv,» sa han.
«Æ eg!» lo hun.
Hu-hi-huh, sa det langt indpaa moen, det var igen som hver sans gøs for umaadelige vinger.
