fart! han sad og red paa en glat tømmerstok udfor fossen. Aa, slik fart det tog!
— Hvad hadde han med at opgøre sig en radikal mening! stansed han og stirred mod smaatroldene, som dansed — det hvisled gennem den tørre mund. Hvad fan hadde han med at opgøre sig en mening om nogetsomhelst! Han tilhørte ingen retning! vilde ikke kline sig klissent opefter nogen eller noget! Sammenhæng, tradition, historie — alt var det lænker til tvang for kommende slægter! Slikt kunde skinsyge gamlinger med murkne tænder gomle om! —
… Han mente ikke noget! det var det han hadde skreket udover studentersamfundet, det var det han hadde hvislet imod gamle Stenshoug! — Tiden kræved tanker; — han vilde være i fred, vilde han! Han kunde ikke tænke! de fremmede overbevisningers ild skørned hans egen. — —
Han mente ikke noget, fordi han ikke kunde tænke — ja saa var det! Det kom som stilhed efter snefald. Han vidste ikke, hvor han var, det smagte champagne av sneen, han stak i munden; han drak den, naar faren holdt lag for fabrikens aktieeiere … det blev altid saa
