bake til Holar, staar der, fik han en varm mottagelse av sin biskop, som simpelthen jaget ham ut av kirken, saa kun mægtige mænds mellemkomst tilslut fik saa nogenlunde formildet hans bisp. Men det staar dog uttrykkelig at denne efter affæren aldrig blev imot ham som før. – Eller endnu litt længer ut i sagaen: Der fortælles om en stridbukk av en høvding, Thord, som var efterstræbt av kong Haakon Haakonssøn’s mand paa Island dengang, av Gizzur jarl. Han hadde omsider maattet overgi sig og hadde faat dette tvetydige «grið til sættar» (grid for at komme til forlik). Han rider med sin fiende i dagevis fra gaard til gaard, og man kommer aldrig til saken, nemlig forliket; og han faar onde anelser. Tilslut spør han sin sidemand under ridtet, hvor han tror dette bærer hen: «Og med det samme nappet han i hesten og kvad høit denne dans: Minar eru sorgir þungar som blý (mine sorger er tunge som bly)». Det ender da ogsaa med et av de styggeste drap i hele den troløse, blodige Sturlungernes saga, idet høvdingerne opfører sig mer og mer som raa rakkerknegter. Denne Gizzur jarl, Haakon Haakonssøn’s repræsentant, tar bort i saaret efter første hugg og føler paa
