Du kan nok træffe nogenlunde de samme
mennesker i andre daler. Du kan træffe
det karakter-svækkede fine jente-ansigt paa
den svære krop, han som man aldrig vet hvor
man har, fordi han ikke vet det selv, for hvem
aapen færd er naturstridig, bygdelygaren, som
ingen tror, hverken naar han fortæller eller
naar han lover. Det er en av dem, den flygtige
turist avfeier med karakteristikken «bondeful».
Du træffer ham fra den avsides gaard paa andre side aaen, hvor ingen postvei ligger eg hvor det gaar ut med eierne, den snøgge døl med den nervøse spænstighet i hvert steg, næsten rædhet. Kommer du bakefter ham paa en sti, skvetter han til, som du vilde ham noget ondt, sanker sig sammen i tætnet trods som til forsvar; der stikker et vilddyr i ham, ogsaa i ansigtet: skræmtheten, spænstigheten. Det er de karene som samler sig til som
