han var i sidste instans falden under en Mostrarskjeg. –
Denne senere Snorre, Kongesagaernes Snorre, har en tegning av en vestlænding, Erling Skakke, sammen med Gregorius Dagssøn kong Inges lendermand, hvis fædrenegaard Støla ligger inde i Søndhordland den dag idag. Erling var snedig, falsk – det fortælles som et fast træk at han var blid mot de fangne kongssønner som han agtet at halshugge; omtænksom paa samme maate som Snorre Godi – man ser det f. eks. i sagaen, da han hindrer sin fælle Gregorius’s uoverlagte kampplan i Götaelven, hvor de nok hadde overmagt, men maatte i tilfælde ha avset to tredjedeler av stridende mandskap til at ro opover imot strømmen; man ser, han var misundelig likeoverfor sin kollega, hvis plan holder paa at seire i raadslagningen, og han faar den forkastet til en begyndelse. Men han slaas tappert, da hærerne først tørner sammen. Vi faar siden indblik i hans lurendreierier, hvorved han langsomt lirker al magt over i sin haand; han lirket jo tilslut efter kong Inges fald endog Norges krone over til sin søn Magnus: Spør sig vâr og loyal for paa alle hold, hvordan man vel nu skal ordne sig med rikets styre; og da alle efter rad und-
