Naar man er naadd op i aarene, kommer kanske for selv den litt respektløse en dag, da han føler ansvar, nemlig som borger, og endog trang til at meddele sig direkte til de omkringstaaende. Det er muligens denne snakkesalige dag som nu er inde, naar jeg her lægger frem for de unge nogen artikler fra disse katastrofens fem-seks aar, denne de vældige begivenheters og de smaa statsmænds tid.
Jeg behøver ikke si at de er selvfølgelig ikke spor ment som noget i retning av utsigt over selve verdenskrigen. Jeg har ikke engang gjort en kort sammenlignende karakteristik av tysk og fransk aand paa grundlag av de to folks gamle nationaldigtning og dens meget sigende valg av heltetyper. Og endnu mindre findes her gjentat, hvorledes hvert enkelt folkeslag blev revet med i katastrofen, eller er der gjort forsøk paa at lægge frem
