mere udadvendt, mindre intimt; der var jo gennem aarhundreder foregaat stærk raceopblanding, racen var uden pedanteri — det vil si, uden inderlighed: der var, kort sagt, genopvækkelsen ikke saa anstrængende. — Han hadde endvidere i denne sin udsigt git et billede av den italienske renæssance paa dens vandring nordover, hvorledes selve bevægelsens idé og kærne, nemlig den opvaagnende fornemmelse av sin egen race og enkeltmenneskets myndiggørelse derigennem, fuldstændig tabte mening, straks den passerte Alperne og naadde ind i nye, helt forskellige racer av frodigt, mer indadvendt naturel: der blev blot skallen igen, jargon! der løb det f. eks. ud i latinsk aandsforladt lærdom, eller det, religiøst forhutlet, omsatte sig i konfessions-fornyelser som lutherdom. Først 4—5 aarhundreder efter stødte man der sporadisk paa noget av den oprindelige idé i endel blaffende forsøg.
Grundtvig var saaledes i virkeligheden en av de ytterst faa her nordpaa som fatted renæssancens idé. Men det var ulykken: der mangled i grunden her store fortidsminner at genopvække, saasandt man her vilde gribe efter dundrende historiske sammenstød eller lytted efter gamle kamplurers drøn; der skorted paa
