For en poeta militans er et slikt emne som «stil» selvfølgelig et yderst delikat emne, eftersom jo hvert ord kan utlægges som fordækt selvforsvar og anbefaling av éns egen stil – en mistanke som kan ligge nær i vor litterært en liten smule næringsdrivende samtid. Mindre livsfarlig blev det vel om én kunde skrue emnet tilbake og formumme sit syn – henlægge sine uforgripelige bemerkninger til kunsten i en svunden tid; eller til andre kunstarter end den skrivende. –
Det almenheten lider under, er konfusion med hensyn til begrepet «stil» og hvad dermed skal forstaaes. Vi har saaledes i Norge netop paa grund av denne konfusion oplevet en slik feide, hvor striden paa kosteligste maate ganske utartet og endte paa vidderne langt væk fra saken: den saakaldte retskrivningsstrid, som begyndte vaaren 1918. Som maaske bekjendt indtræder jo denslags sproglige konvulsioner med bestemte mellemrum i vort land:
