Denne siden er korrekturlest
Det var saa trivligt og saa varmt borti ovnskrogen her i præstegaarden.
Vetle-Ivar hadde netop sat sig paa en skammel. Hodet var stort, sad nedpaa brystet ligesom. Svart haar; runde, mørkeblaa øine, med lange øienhaar og stærke bryn over. Anletsfarven var graa, men under øinene laa en mørkebrun ring.
Han saa sig var rundt om.
— — For en stor speiel præstefolket hadde! Den stod paa sned opfra gulvet og rak lige op i taget næsten. — Og slig en voldsomt lang blôm, som gemte sig av ind under den hvide gardinen, kom igen og gemte sig av attl den naadde helt fra kroghyllen her op ved ovnen nedover til døren. — I vinduet var det og fuldt av fine blômer.
— Det var saa lyst og gildt! Lampelyset laa stærkt paa bordene under de røde papirskærmene.
