Hopp til innhold

Side:Kinck - Huldren.djvu/230

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest


Han skulde op til præsten og snakke med ham om sjauen som graver paa kirkegaarden; den gamle graveren var død.

De hadde nævnt det der for ham paa asylet. Og saa skulde han faa bo i smedjen. Smed skulde han ikke være længer, for alt værktøiet var solgt ved auktion, lige efter han reiste, for at faa betalt det, han skyldte.