— Ude i kirkebygden hadde han efter den gamle smeden, som var død, købt smedjen, som laa paa anden side elven ligeoverfor kirken med et bærg i ryggen, og lat den sætte istand. Inde bag bælgstangen hadde han faat panelt av et smalt kammers, saavidt han kunde ha en sæng derinde og i den anden ende et klaffebord. Og bælgerne var det blit sat lapper paa. — Saa han hadde brugt op bankbogen, som han hadde været tilfjælds samme vinteren, han reiste, og fundet; ingen andre vidste om, at den hadde Gurina stukket ind i væggen i selet paa støilen. — Efter Eli Leite, mor hans, som var død for et aars tid siden, var der ikke igen stort andet end en kaffekedel og en gammel stak og et umalet skrin. —
Han vilde ha sig skildt over døren med navnet sit paa, i gule bogstaver som Olai Pedersen i Laxevaag. Men maler var ikke at faa netop da; ud paa høsten kom han igen til bygden, og da skulde han nok faa det ogsaa.
— Idag hadde smed Iver Monsen Leite staat en hel vike i smedjen og smedet. Det var mod kvældingen fuld sommersdag, lige idet folk tog til at slaa for fode, og vestengulet letted paa bladene, som hang ned fra det gamle, stuede asketræ lige udfor døren; av og til traf det sig, at
