»Desuden er det jo ikke alle, som har Raad til at reise,« fortsatte Jolla Blom, som havde Hjertet fuldt, »og derfor synes mange, at det er ikke noget at være saa vigtig for, — ja saaledes siger de, — her kan vel være godt nok til dig herhjemme — siger de —, naar saa mange andre kan finde sig tilfreds.«
»Kjære! — har jeg sagt andet?« — indskjød Julie forknyt.
»Og ikke er det saa udmærket heller — alt det, som findes i Udlandet; for den Kjødsalat, Du lærte Fru Ludvigsen —«
»Hun bad om Opskriften —.«
»Ja undskyld Julie! men den var ved Gud uspiselig; for jeg var der selv den Aften; og Pigen, som fik Resten, kastede op hele den udslagne Nat.«
Efter den Tid var Julie paa sit bare Liv for at nævne Udlandet eller sligt; men hun mærkede godt, at det var for sent; der var kommet en Kuldegrad til, hun havde fornærmet dem alle; og endnu værre blev det, da Fru Steiner kom til Byen og tog Julie for sig.
Thi Fru Steiner blev strax »iset inde« som hun selv sagde; og havde det ikke været,
