»Nei — Gud ske Lov!«
Lidt efter sagde Krøger — fremdeles uden at se op af Bogen:
»Jeg tænker helst, det er, fordi du ikke liger at se Fru Steiner omgivet af alle hendes Tilbedere.«
Men da maatte Tante Sofie le, rigtig en overlegen, spodsk Latter, — det var nogle deilige Tilbedere — for Exempel Adjunkt Jensen, som til og med var gift.
»Ja, det er nu saa med gamle Jomfruer, de liger ikke —«
»Gamle Jomfruer! —« sagde Tante Sofie; »det Ord har hun indført i Familien, det sagde du aldrig før — Gustav.«
»Ja men det vil Du dog ikke nægte Sofie, at Du er gammel og — og ugift?«
»Det nægter jeg ikke«, svarede Tante Sofie.
»Jaja,« svarede Krøger og gabede lidt, lagde Bogen fra sig og lukkede Øinene, »andet var det jo ikke, jeg sagde.«
Lidt efter snorkede han jævnt og taktfast, Tante Sofies Strikkepinder gik ogsaa tilhvile, og Julie lod Avisen glide ned paa Gulvet og sank hen i Drømmerier.
