til sit Kammer, standsede han med et, og en Tanke steg som et Lyn op i ham. Derinde — tilvenstre laa Jessens Kjæreste — eller hvad hun nu var; ialfald var hun paa hans Side; hende vilde han begynde med!
Mangen Aften havde han saadan tænkt paa Frøken Thorsen, naar han passerede saa nær hendes Dør. Men bestandig havde han været fornuftig og tænkt paa Skandalen og Opstyret; Bertha kunde høre, — og Fru Knudsen nedenunder.
Men iaften havde han Mod til, hvad det skulde være, og paa Strømperne — som han var — listede han sig hen til hendes Dør.
Frøken Thorsen havde trolig laaset sin Dør i den første Tid, efterat dette Mandfolk var kommen paa Loftet; men hun var holdt op i fuldstændig Tryghed. Han listede sig lydløst ind og famlede sig frem til Sengen.
Hun for op i Søvne; men han fik strax fat paa hendes Hænder og hviskede, at hun maatte være rolig, der var ingen Fare.
»Er her Brand?« mumlede hun og rev sig løs.
