indtil det hændte en Dag, at Hr. Jessen sagde i en bister Tone:
»Hvad skal det betyde, at De bestandig snuser omkring Kassen? — har De ikke andet at passe?«
»Der maa nogen passe den ogsaa,« svarede Tørres, og de saa hinanden et Øieblik fast i Øinene uden at vige. Frøken Thorsen skjælvede.
Imidlertid var jo Hr. Jessen Herre over det, som bedre var, nemlig selve Regnskaberne; han gjorde Indkjøb og udstedte Regninger; mens Tørres beskedent samlede Kronestykker i Skuffen, kunde Hr. Jessen lade store Sedler glide ud af Regnskabet og ned i sin Lomme.
Det var dette, som plagede Tørres; al hans Omhu for Fru Knudsen kunde lidet nytte, saa længe Hr. Jessen raadede; og aldrig slap Tørres til Bøgerne; selv efterat han var kom men vidt i Bogholderi, fik han aldrig gjøre den mindste Indførsel, uden at Hr. Jessen stod over ham og dikterede, somom Tørres aldrig kunde blive andet end den umyndige Bondetamp.
