Denne siden er korrekturlest
VI.
Hver Gang Gustav Krøger kom i Fru Knudsens Kontor, — og han kom temmelig ofte, enten bare for at passiare eller naar der var Vexler at underskrive; men hver Gang sagde han til hende:
»Tag Dem iagt for den unge Fyr der! — et farligt Menneske!«
Det kunde netop ligne Krøger at bevare Uvilie mod et Menneske, som han selv havde tilføiet nogen Uret, og han indrømmede selv, at han gjerne kunde have taget den Bondegut med i Baaden.
Imidlertid var det saa ringe en Ting, at han vel snart havde glemt det hele, om ikke denne samme forbandede, rødhaarede Gut var faret ham lige i Armene næste Dag i hans eget Kontor!