Hopp til innhold

Side:Kielland JACOB.djvu/68

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Desuden var det ikke frit for, at Tørres gjorde Tilnærmelser — og det temmeligt utvetydige. Han trykkede hendes Haand, naar han fik fat paa den; og det hændte, at han ganske unødigt lod sin Haand glide henover hende, naar de passerede hinanden; — han var sandelig ganske anderledes modig end Hr. Jessen; men ikke paa langt nær saa dannet.

Hvad Tørres selv angik saa gjorde han i Virkeligheden denne Kur halvt i Distraktion, fordi han hjemmefra var vant til at være elskværdig mod Pigerne.

Men ellers havde han ogsaa strax forstaaet det stumme Spil mellem hende og Hr. Jessen, og derfor tænkte han, der var et gammelt Forhold dem imellem, saa det kunde ikke nytte ham; — og desuden var han allerede optaget paa en anden Kant.

I den første Tid, hvor han arbeidede saa over al Maade baade med Legemet og ikke mindre med Hovedet, forat samle alt, var han saa træt om Aftenen, at han gik iseng, saasnart han havde talt sine Penge, og sov som en Sten.

Men efter et Par Maaneders Forløb hændte det en Lørdag Middag, at den store Bertha,