ned; men hvad siger Tante Sofie til de bedragne!«
Fru Steiner hviskede halvhøit til Julie: »Skal vi nu faa Besked hos gamle Jomfruer?«
Tante Sofie forstod godt, og begyndte derfor — rikkende lidt paa Hovedet, hvilket betegnede, at hun drog i Kamp:
»Jeg vil sige til mangfoldige Hustruer, som kommer og klager over Mændenes Utroskab, det samme som Salomo sagde til hin Mand, som spurgte, hvad han skulde gjøre, forat blive elsket? Salomo svarede bare det ene Ord: Elsk!«
»Ja, hvis vi nu alle har faaet nok af Mad og Visdom,« sagde Værten og reiste sig fra Bordet.
»Maden var vel nok; men Gud bedre os for Visdommen,« sagde Overlæreren og saa fra den ene til den anden; det var hans Fornøielse at holde slige Samtaler igang; »mon den Historie om Salomo er ganske historisk?«
Men Tante Sofie var allerede gaaet ud i Kjøkkenet — meget tilfreds med sig selv; og de unge Damer stak Hovederne sammen;
3*
