Denne siden er korrekturlest
271
hans Tanker videre fremover — til den smukke Frue i hans Saloner, de beundrende Gjæster og hans Magt over alle.
Og da han var afklædt og gik iseng, tænkte han paa Børnene, og han begyndte at studere paa, hvad han vel skulde kalde sin førstefødte Søn?
Pludseligt — som ved en Aabenbaring stod Navnet for ham, og han nævnte det halvhøit i Mørket — ligesom i Taknemlighed.
Jacob — var Navnet! — Jacob var det Navn, hans Søn skulde bære; og han vilde selv lære ham at bære det.
