Glimt af hende inde i en Gruppe af Damer. Men han kjendte i samme Øieblik det varme Stød til Hjertet, somom hans Aandedræt vilde stanse foran denne Kvinde, som tidligst havde overvældet ham, og hvis Magt endnu syntes at være den samme.
Saa begyndte Talerne, de beklinede den store Mand med de fedeste Ord, de kunde finde paa. Først talte Bankchef Christensen for de unge Kræfter, som efterhaanden skulde afløse, optage Arbeidet og saa videre.
Dernæst bragte Sagfører Dreyer en Hilsen fra de Smaa i Samfundet, for hvem Hr. Wold var en Fader og Velgjører.
Saa kom en Storthingsmand fra Landet og talte for den self-made Mand, som var runden af Folkets Rod og saa videre. Men Præsten Opstad talte best.
Han vilde ikke, at man for stærkt skulde fremhæve den self-made Mand — som det hed. Af sig selv formaaede et Menneske intet; og ingen viste dette bedre end hans Ven — T. Wold. Det var i bestandig Erkjendelse af, at Velsignelsen kommer fra oven og uden nogen vor Fortjeneste, at denne Mand havde arbeidet
