Spekulation, — han forsmaaede ikke 2 Kroner, naar han kunde tage dem fra en anden.
Derfor blev han dyrket som en Moloch — endog forud for Bankchefen; thi fuldt saa grom havde denne aldrig været. Alle Kjøbmænd nejede sig for ham og krøb i Skjul med sine smaa Kjødben, vovede neppe at avertere, at ikke den store Mand skulde ane, at de havde nogen Omsætning og tage dem Maden af Munden.
Og derfor blev han ogsaa valgt til alt muligt, i Kommunen og i Alverdens Selskaber og Foretagender; uden hans Navn var den bedste Forretning sikker paa at visne; havde nogen fornærmet ham, kunde han ligesaagodt strax gaa til Byfogden med sine Bøger.
Da han derfor i faa Aar havde udtømt alt, hvad der kunde suges af Byen — af Dyrkelse og Fordel, fandt han paa, at nu, da han var over tredive Aar vilde han ogsaa være Storthingsmand.
Det var Skik i Byen, naar nogen blev rig, tog han gjerne en Trip paa Thinget.
Til Høire sagde han Ingenting; men hans Ven Præsten blinkede bare med Øinene, naar han anbefalede ham. Til Venstre sagde han,
