Mandag Morgen tidligt sad hun fremdeles bleg og forstyrret i Kontoret, hun havde næsten ikke været i Seng. Foran hende laa de besværlige Forsøg paa en ordnet Oversigt over Forretningens Stilling; men det var hende ikke muligt at faa Greie paa det hele; hun saa kun Tallene svulme til Beløb, som hun ingen Anelse havde om.
Tørres Wold kom ogsaa tidligt; hun hørte hans Skridt gjennem Butiken og vilde løbe ind i Stuen. Hun vovede ikke at være alene med ham; hun turde ikke se ham i Øinene, for ikke at opdage det skrækkelige; — men alligevel blev hun siddende som fastgroet paa sin Plads — bøiet over Bøgerne.
Tørres havde beregnet at faa være alene en Stund i Kontoret; men da hun sad der, og da han saa hendes Bleghed og hele Skikkelse, sagde han:
»Jeg ser, De ved Alt — Frue!«
Selv undrede han sig over sin Stemme; det var ogsaa noget ganske andet, han vilde sagt; men hun, som hørte Usikkerheden, hun anede i et Øieblik hele Falskheden, og i sin
