Varer i Hylderne – ganske som Englene — syntes han – i Jacobs Drøm.
Uden at kaste et Blik paa Cornelius Knudsens Vindu, som ikke engang var tændt endnu, gik han modig, men med bankende Hjerte lige ind i den glimrende Butik.
Han spurgte efter »Manden selv« og en Dame af Betjening som just var optaget af nogle Kunder, aabnede Disken for ham; hun troede, han var et Bud. Tørres fulgte den Vei, Damen anviste med Haanden – opfyldt og betagen af alt det, han saa, af Lugten og Lyset her inde i den Verden, han havde drømt om.
Døren til Kontoret stod aaben. Tørres gik ind. En tyk Mand med Hat paa stod og læste et Brev under Gaslampen. Tørres begyndte: om her skulde være Plads for en Gut?
Ærgerlig vendte Manden sig om; men da han fik se Tørres, slog han ud med Armene:
»Det var da Faen til Gut! — er han nu her ogsaa!«
Tørres var i en Fart ude af Døren; det var den Tykke fra igaar – hans Fiende; ud gjennem Butiken skyndte han sig og fik ikke Pusten, før han var kommen helt ned i den
2
