»Ja, saa faar du lyes indom imorgen,« sagde Kjøbmanden, som maatte gaa til Kunderne; »du faar love mig det, at du kommer indom imorgen,« raabte han endnu engang; han havde faaet stor Lyst paa den Gutten.
»Ja, det skal jeg,« svarede Tørres; men idet han gik ud af den halvmørke Krambod, var han fast bestemt paa, at her kom har aldrig mere.
Nu vilde han gaa lige paa — enten hos Brandt eller Knudsen; han havde godt mærket, at den gamle Høker vilde have Ham, og mindre end Hus og Mad kunde de vel ikke byde ham; var han bare vel indenfor Døren, skulde han nok klare sig selv.
I en Fart fandt han ud af Smaagaderne; men idet han bøiede om Hjørnet midt foran Brandt, var alt forandret.
Gasen var imidlertid bleven tændt, og fra de store Vinduer udgik en Lysglands, som Tørres aldrig havde tænkt mulig uden i selve Himmelen. Indimellem alle de lyse og lette Stoffer, som vare udhængte, skimtede han nogle lykkelige Skikkelser, der færdedes langs Disken eller steg op paa Stiger mellem de opstablede
