hed Frøken Thorsen, desuden endnu en ung Dame, og Gutten Reinert var forfremmet til Betjent med Pomade i Haaret. Forretningen var øget, saa der al tid var nok at gjøre i Kontoret, hvor Tørres efterhaanden tog hele Arbeidet, idet dog Fru Knudsen beholdt sin Plads ved Pulten som den egentlige Principal.
Men mer og mer var kun kommen ind under den stærke Indflydelse af hans Arbeidskraft og hans Ungdom. Hun kunde hver Dag tage sin Plads i Kontoret saa rolig og kold, somom der ingenting var iveien; og dog fulgte der en nervøs Uro med dette store Mandfolk, som bestandig var i Virksomhed med hendes Affærer, arbeidede for hende som en Tjener, lod somom han adlød hendes Befalinger, medens hun inderst følte, at han allerede raadede over hende.
Han havde nu — uden at hun paa nogen Maade kunde sige hvorledes —, men hans Skyld var det, at hun var bleven fuldstændig skilt fra sin gamle Ven og Raadgiver Gustav Krøger. De var slet ikke blevne Uvenner, der var aldrig vexlet et ondt Ord mellem dem; men det var dem ikke muligt at gjenfinde den
