deilige Fraskilte! — om han nogensinde skulde faa Hævn?
Tørres klædte sig paa, medens han blev mer og mer taknemlig mod Gud, som i siste Øieblik ikke havde tilladt ham at styrte sig i Fordærvelse. Dernæst tog han frem sine Bøger og Papirer, noterede sig Vexler og Laan, som forfaldt i de nærmeste Dage og gjorde Liste over de Skyldnere, som hans Mellembud i Dagens Løb skulde hjemsøge.
Han fordybede sig længe i en egen Bog, hvori fandtes noterede alle Cornelius Knudsens Vexler saavel de egne som Forbindelsen med Brandt samt den lille nye med Anton Jessen — foruden Garantidokumentet et Par smaa Vexler, som Fruen ikke havde villet nægte sin tidligere Kommis.
Han blev alvorlig, spiste sin Frokost i Tanker midt oppe i alle sine Papirer og Beregninger. Det kunde nok tage lang Tid; men han maatte tænke paa Jacob og de syv Aar — saa længe skulde det ialfald ikke vare!
Naar han nu kom i Forretningen til Banktid, var det tidsnok. I Butiken var der kommen en Kusine til Frøken Thorsen, som ogsaa
