til at interessere sig for den nye Kraft, idet Bankchefen havde en meget kostbar Butik at udleie i sit Hus, som han nu fandt netop passende for Hr. Jessen.
Banken stod altsaa aaben for en begyndende Kredit; Tørres mente, han skulde nok skaffe Penge til Laans, og saasnart Jessen var begyndt at lytte til alt dette, blev han allerede overløbet af Handelsreisende, som ønskede ham tillykke og bød ham alt, hvad han vilde have og den ene Henstand længer end den anden.
»Naar du nu etablerer dig, gjør du vel ogsaa Alvor af det med Frøken Thorsen,« sagde Tørres en Dag.
Anton Jessen for sammen og saa paa ham, om det var Spot. Men Tørres fortsatte — ganske uskyldig:
»Hun er ubetinget den første Dame i Faget — her i Byen.«
»Jeg vilde nødig have min Kone bag Disken,« sagde Hr. Jessen.
»I alle fine Forretninger i Paris staar Konen, naar hun er smuk, i Butiken,« sagde Tørres; og han mærkede paa den anden, at Begyndelsen til hans lange Plan begyndte at glide.
