sig frem i den almene Bevidsthed som en af dem, der vilde voxe sig op til en Størrelse.
Konkurrencen mellem de to Nabo-Forretninger blev altid skarpere, skjønt endnu bestandig under venskabelige Former. Tørres søgte ogsaa Jessen, inviterede ham, somom ingenting var iveien, og en Aften mødtes endogsaa Hr. Jessen og Frøken Thorsen ved et lidet Aftenselskab hos Tørres Wold. Han havde nu en saadan Fart og Magt i sit Væsen, at ingen fik Tid til at stanse; før de to viste Ord af det, havde Værten leende placeret dem ved Bordet Side om Side.
Hun havde forlængst tabt ethvert Haab om at Tørres vilde vende tilbage til hende; men alligevel følte hun, at hun var i hans Magt. Men da det gik op for hende, at det var hans Vilje at føre hende tilbage til Hr. Jessen, syntes det hende umuligt, hun vilde sige det til ham — næste Dag.
Men Dagen efter og alle Dage samlede Frøken Thorsen forgjæves sit Mod; han læste tversigjennem hende, bøiede af og skjød hende foran sig didhen, hvor han vilde have hende. Det var en skrækkelig Tid for hende, da Hr.
