at hun skulde blive staaende som et Tegn, som en Siegessäule for Sædeligheden!
Om det saa var den lille Frøken Julie, som ikke forstod sig mere paa Mandfolk end en Katunge, saa skulde hun prøve sig!
Nei! det var ikke Meningen. Det var paatide at ende dette Smaaby-Liv.
Hun var sin egen Herre og lod strax Pigen pakke Tøi og Pynt ind; medens hun lod Atelieret og Leiligheden staa indtil videre.
Der var kun den ene Ting iveien: hvorledes hun skulde tage Afsked med Krøgers. At skrive en Billet og forsvinde var saa uhyre bekvemt. Men det vilde strax forbinde hende med Skandalen paa Ballet, og fra den vilde hun netop holde sig aldeles fri. Alt var kommet udelukkende ved Julies klodsede Forsøg paa at trække til sig en endnu mere klodset Tilbeder. Et saa grovt Spil maatte hun — Fru Steiner — aldrig nævnes sammen med.
Derfor fremstillede hun sig, pyntet og munter og med sin mest uskyldige Mine et Par Dage efter Ballet.
I Stuen traf hun kun Krøger, der mod Sædvane saa forlegen ud, og idetsamme kom
