mange Øine; han stirrede paa dette Valg og tænkte, om det Var en Haan af Avisen?
Idetsamme blev der banket paa den ydre Dør. I den Tanke, at det var en undseelig Laansøger, gav Tørres sig god Tid, inden han gik, forat lukke op.
»Godaften — Hr. Wold! undskyld dette sene Aftenbesøg; men man har sagt mig, De var best at træffe ved denne Tid,« saaledes begyndte den Mand, der traadte ind; og Tørres gjenkjendte strax den nye Præst, som var bleven ham forestillet paa Ballet.
Dette gjorde ham i høieste Grad forvirret, idet det mindede ham om hin Aften og om det første Møde med Præsten, da det just var paa det værste med hans eget Hovmod og Latterlighed. Og som det var hans Maade, naar han var mest trykket, brød han gjennem og spurgte barsk:
Hvad vil De mig?
»Jeg vilde ønske Dem velkommen,« svarede Præsten og gik rolig foran ind i det oplyste Værelse, — »velkommen i Menigheden — i min Menighed.«
