Brandt og lidt til. Tørres saa snart, at ingenting her var saa dyrt og fint; men saa var her tre — rigtignok temmeligt støvede Vinduer nedover den smale Gade fulde af Varer helt ned til Tjære og Tougværk.
Disse to Naboforretninger trak Tørres frem og tilbage hele Dagen, indtil han mærkede, at han var forfærdelig sulten. Hos en Bager kjøbte han et Hvedebrød og en Sirupskage og nød dem som de første Delikatesser, han smagte i Byen.
Styrket og ivrig fortsatte han sin Vandring; han vilde strax til at fortjene noget; men hvor skulde han begynde? Guldsmedens Vinduer og Uhrmagerens trak ham svært. Her var Guldet ægte og skinnende.
Men som han stod og iagttog en Arbeider, der sad lige ved Vinduet med Glas for Øiet og søgte mellem nogle bitte smaa Skruer og Stifter paa et Papir, gik det med en Gang op for Tørres, at dette var det sletikke; det var langt fra Guld, om end Vinduerne vare fulde af Guldsager.
Sidde stille og tie stille og arbeide med sig selv fra Morgen til Aften; — nei — jeg
