haanedes, fordi de var nye, og alt blev lagt tilrette for Almuen.
Derfor blev Livslysten grel og forsoffen, hvor den brød frem; medens det friske og folkelige i Livet og Tænkemaaden blev overmudret. Thi naar Tankens og Aandens ypperste Arbeide ikke var et Sennepskorn værd i Sammenligning med den flade »Bekjendelse«, saa var der ingen Grund til at genere sig, og de laveste og mest ukultiverede angav Tonen for hele Landet.
Det var den gamle — saakaldte Intelligens, der havde hidført dette. Gjennem Præster og Presse havde de spredt en saadan Haan mod moderne Kultur og Aandsliv, at de mødtes i Forstaaelse med det ganske almuagtige Trællesind fra neden. Og felles blev da kun den officielle Religiøsitet, som alle maatte være med paa eller udsondres.
Saaledes var Samfundet lagt aabent for den laveste Kraft. Alle aandelige Værdier udenfor »Bekjendelsen» nedsatte til Nul, saa var der ikke andet end Pengene tilbage. Og mod dette Maal: Pengene i Lommen og »Bekjendelsen« paa Tungen gik Styret fra oven og Strømmen fra neden. —
12