raabende, Julie! — hvor er Julie? — til stor Forbauselse for de omtaagede Kortspillere.
Allerede i næste Værelse mødte han sin Datter med Fru Steiner og Flere i Følge.
»Der er Far! — vi er Deputation; Du skal danse Cotillon, — men Far! er der noget iveien?«
Han kunde ikke svare, men greb hende om Haandleddet og trak hende med sig. Der stod Tørres Wold midt i den aabne Dør til Kontoret; hans blonde Hoved og Ansigtet, som nu var blegere og det store hvide Skjortebryst stod skarpt tegnet mod Mørket i Værelset bag ham, alles Øine vendte sig mod ham, idet Krøger aandeløs sagde: »Svar — Julie! er det sandt, at Du er forlovet med dette —«
»Nei! men Far! — raabte Julie blussende rød.
»Ja — eller nei!« han var ganske ude af sig selv.
»Nei, nei! det maa være en Misforstaaelse. Hvorfor gjorde Du dette — Far!« — Julie kastede sig ind til ham og brast i Graad.
I det Øjebliks Stilhed, som fulgte, hørtes et lidet Skrig fra Fru Steiner, og hun traadte