Hopp til innhold

Side:Kielland JACOB.djvu/173

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
167

Konsul With blev kaldt til sit Kortbord, Gruppen opløstes; og Værten gik ind i Kontoret for at hente Cigarer.

Tørres fulgte efter. Derinde var ikke tændt Lys; et Vindu stod aabent ud til Søen; der var svalt og stille, Ballets Støi lød langt borte. En kjølig Besindelse skyllede over den unge Mand, han stansede og vilde netop liste sig ud igjen, da Krøger pludselig mærkede ham bag sig og for op:

»Hvem Fanden! — hu! er det Dem?« 

Nu var der intet Tilbagetog; Tørres samlede sig, et Secund havde han ligesom været borte.

»De vil nok blive overrasket — Hr. Krøger,«  saaledes begyndte han lidt usikker; »jeg har noget af stor Vigtighed at meddele Dem — og bede om —« 

»Forretninger til imorgen!« sagde Krøger og slog med Haanden; han stod paa en Stol foran et høit Skab og rodede efter Cigarerne.

»Det er ikke egentlig Forretninger; det er privat — ganske privatissima!« — sagde Tørres modigere.