Fyrig og lykkelig gik han, forat finde sin til kommende Svigerfader.
Fru Steiner vilde holdt ham tilbage, dette blev kanske for galt, men han var saa snar, og desuden — hvad kunde hun for, om denne indbildske Person gjorde Dumheder; alle Mennesker havde jo forkjælet ham og sat ham Fluer i Hovedet; hun selv havde ved Gud altid holdt ham for Nar.
Men hun tænkte paa, hvorledes det egentlig hang sammen med Julie? mon den lille Gaas virkelig indbildte sig, at hun havde vundet en Sejer, som var noget værd?
Og pludselig faldt der over den smukke; Frue en Modløshed midt i Ballets Tummel; hun fornam Afstanden mellem hendes Liv i Hovedstaden som Fifdame, som ung Kone, der ikke behøvede at tage Hensyn, midt i Omgivelser, der forekom hende dobbelt glimrende i dette Øieblik, hvor hun var reduceret til at kjæmpe med en liden Smaabydame om en Krambodgut fra Landet — hun krammede sit Lommetørklæde inde i Haanden, viftede Løitnanterne Filtvedt og Tuftemo — en til hver Side, da de kom styrtende mod hende, og
