Hopp til innhold

Side:Kielland JACOB.djvu/162

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
156

Dette fandt den Gamle saa yderst rimeligt om end trist. Han ytrede sin Deltagelse og udtalte det Haab, at Tiden maaske kunde læge; men Hr. Jessen svarede med et tungt Blik, at Haabet var dødt.

Da dette havde varet en Stund, sagde Overlæreren pludselig:

»Men — Hr. Jessen! De har bestemt Talent!«

»Jeg? — nei — hvordan mener De?«

»Har De ikke mange Slægtninge?« 

»Jo — aa jo,« svarede Hr. Jessen forvirret, »min Moders Familie er meget stor — oprindelig dansk.«

»Ah!« udbrød Overlæreren overrasket; »og der er intet Talent i Familien?«

»Nei — ikke det, jeg ved.« 

»Høist besynderligt,« sagde den gamle venlige Herre og betragtede Hr. Jessen med Interesse.

»Min Moder spiller lidt,« sagde han frygtsomt.

»Det kan jeg tænke mig; men ser De: enhver større Familie har nuomstunder et Talent — en Maler eller ialfald en Forfatter; og De kjender ingen i Deres Slægt?«