Musikken spillede de første Takter til Françaisen, og Herrerne løb om efter sine Damer.
»Har De nogen Dame — Hr. Wold? — ikke? — udmærket! Se her! Julie! Erstatning for din forulykkede Løitnant,« — og i en Fart fik Fru Steiner dem Arm i Arm, medens hun selv tog Pladsen vis-à-vis med sin Kavaller Løitnant Filtvedt. Dennes uadskillelige Ven og Krigskammerat Løitnant Tuftemo var netop beordret til at følge Krigskommissæren hjem, hvilket altid var den yngste Løitnants Arbeide.
Da de stod opstillede, sagde Tørres meget forlegen: »De maa undskylde — Frøken Krøger! — jeg havde aldrig havt Mod til at engagere Dem.«
»Aa — er jeg da saa frygtelig?« svarede Julie.
»Nei, men jeg er saadan en Klodrian, « sagde Tørres.
»Nu faar vi se,« svarede hun smilende, og Touren begyndte.
»Det gaar jo godt,« sagde Julie venligt; hun kunde ikke lige, at hendes Veninde var saa overlegen mod Hr. Wold, — saaledes som
