kunde finde frem, hvad der var forhaanden i den ønskede Vare. Og omvendt kunde nogle fine Damer belemre halve Disken i de beste Formiddagstimer med uendelige Bunker af Tøi, som de bare vilde se paa.
Dertil var Cornelius Knudsens Forretning fra gammel Tid saa blandet, at Varernes Mangfoldighed burde kunne trække den dobbelte Søgning. Men det var, somom den ene Vare tog Magten fra den anden uden selv at trives.
Den lange gammeldagse Krambod, der rummede de forskjelligste Ting fra Blonder og Balblomster til Tjære og Salt, var ikke anderledes ordnet, end at de finere Varer holdt sig oppe ved det store Vindu mod Gaden; medens de grovere Ting fandtes nedover mod Søhuset og Lagerne.
Det havde ofte været en Speculation for Tørres, hvad der vilde være klogest: enten at opgive en Mængde Artikler og vælge en begrænset Branche? eller dele Butiken i to med to Indgange?
Tilslut var han kommen til det, at intet af dette behøvedes. Hele Kunsten bestod i, at det blev ordnet, at samhørende Varer samledes
