de gamle gode Dage, som er ikke mer; men med Sei er han grov, helst nord med Revet — siger de; men saa fik dog Undertegnede med gamle Velas, som er endnu ældre, paa fjerde Tiuet igaar af rigtig pen Sei, som var Lørdag og liden Sydost med Paading; men halve Jæren var paa Sjøen Baad i Baad af den fordoblede Grund formedelst Seiens Nærværelse og ingen Verdens Ting at bestille paa Landjorden, da hun iaar har ligesom gjort fra sig selv alt — Jorden, i en saa fremskyndet Tempus og godt har hun gjort det, men kort i Halmen, som er det eneste tilslut at klage over, naar Sanningen skal frem; men de vrider sig Bønderne, hvorsom Kjøbmændene i Østersjøen, naar de skulde klage paa Silden, for klage skal de altid, undtagen for Smalen, for den gaar glat til Engelskmanden, og ikke begriber jeg, hvad her skal blive igjen paa Jæren af den Dyreart, men jeg er lige sæl, aldenstund jeg har ingensinde ligt Sauen førend iaar, naar han betaler Skatterne for heile Jæren efter min Avenans, hvilket var mer end ventendes af ham; og om han til og med var Meister til at indskrænke den Tarebrendingen, som Fanden haver opfundet i Bergen til Medicin — siger de, men ikke tror jeg det, formedelst en Stank, som gaar dig i din inderste Næse og i Taabakken tilsmers, men saa er Austenvinden alligevel god for noget, at Tarerøgen gaar paa Sjøen, til megen Overraskelse kan jeg tænke mig for Dronningen af Engelland, naar hun kjender, hvor vi stinker; og en Forargelse har jeg for mig selv nemlig skydende Gutter med Bøsser og Krud og saa lidet Ved, at jeg gnistrer af Sinne, naar som Tid jeg ser dem paa Maven henkrybende mod en Stare eller to tynde Rydl, og jeg raaber og kaster paa Sten for at advare det uskyldige Kryb, efterdi Bonden paa Jæren er ligesom sin Træls Træl og lader Tjenesteguttene spille sig paa Næsen og paa Trækspil den ganske Nat, som enda fik gaa an, men ingen Krud og Skydning være taalt, at ikke Jæren skal ligge øde for Fugl og Liv og bare Trækspil igjen og tampede Drenge paa Maven som ovenfor.
Venskabeligst |
Krydsvig den 25de December 1889.
Hr. Avisredaktør!
Efter i et langt og meget blæsende Liv at have givet Agt paa Himmelens Skyer og Havets adskillige Adspekter, som kan afvexle for Øiet, mens du ser derpaa som en Kvinde, der bliver var en
