Side:Kielland - Samlede Værker 3.djvu/372

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

naar Sjøen faar Livagtighed og saa at sige voxen Mands Stemme, for nu ligger hun — Gud forsyne mig — som et Melkefad, til indvortes Fortærelse for Folk, som ved, hvad Sjøen skal være i Naturens Husholdning med Skibe og Storme og Rægster med rimelige Forlis paa sine Steder, hvor Kysten saa at sige er indrettet saavel til Mænds Frelse som til en skjønsom Sønderdeling af Vraget, naar hun var af Træ, men af Jern er noget Skidt saaledes; og er jeg nu saa fortørket i Skrotten som i Neapel den Gang, da Styremanden seilede Briggen paa Pirhovedet formedelst opstaaet Orkan, og Skipper Worse og jeg stod paa Moljen og græd, endog han bandte mest, og jeg havde en Kurv paa Armen med noget, de kalder for Bananasser, som de steger i Smør, og er det ikke grangiveligt nu om Dagen, naar Solen gaar op og ned i bare Blaat uden Sky at se, som var det Middelhavet fra Ungdommens Tid og jeg lugter Bananasser, endda her findes ikke andet Stinkstof, det jeg ved, end Tare og Toskehoder, men Hr. Avisredaktør! Ungdommen er seig i Kroppen med Solskin; for jeg gik ikke og sjungede her om Dagen paa Tunet og skulde vise de blaude Varhougs-Jenterne, hvorledes at man fordum dansede en rigtig Molinask, formedelst det var Søndag og Ungdommen hang rundt Husvsggene som halvdaue Fluer i Varmen; men der var jo Grassset brændt og glattere end Grønsæbe paa Dækket, og der laa heile Oldermanden midt i Molinasken og afbed en Kridtpibe, men han holdt — Tanden, som tidligere er omtalt, og maatte med Skam reises op af fire haandfaste Karle og megen Latter som rimeligt, hvorfor jeg haver sat mig selv ind i Stolen til Opbevaring for Hausten, formedelst jeg kan intet tale eller skrive om Tørken, men bliver bare sint og urimelig.

Ærbødigst
Lauritz Boldemann Seehus.

Krydsvig den 20de Oktober 1889.

   Hr. Avisredaktør!

Desformedelst kunde jeg endnu in tempus infinus have kontinueret min Taushed, for større Haust er det ikke blevet hverken paa Land eller Sjø, men høist ligesom for Kommers med lidt Sommerstorm og smaa Sjø og fin Rægster, men ualmindeligt langt af paa tredie Milen af Land; men saa er den dog kommen den lange merke Lampekvæld og al denne Smalen, som jeg maa tilskrive Eder om og forespørge, hvad Enden skal blive; for nu tænker vi snart, at han nordover mod Stavanger maa staa pakket, hvorsom Silden i